Glædelig jul & godt nytår
Formanden har ordet....
Året 2024 rinder snart ud og vi kan se tilbage på et begivenhedsrigt år, med mange gode stunder & en fantastisk socialt velfungerende klub. Det kan ses på de enkelte hold og at de så småt vokser sig større og større.
I løbet af året har vi gået frem i medlemstal og det skyldes det store arbejde, som alle vores frivillige trænere, ledere og forældre omkring holdene yder. Den gejst som I har udvist igennem hele året, er vi ovenud glade for og vi håber at alle er med til at ville forsætte den gode fremgang i år 2025. Dog kræver det også at vi samtidig kan rekvirere flere + nye trænere og viser at vi er klub der tænker på at udvikle os.
Derfor bliver næste år også et år, hvor vi op-mander på den side og vi får tilknyttet både en børneudviklingstræner og yderlig en fastansat udviklingsperson udelukkende på ungdomssiden - i samarbejde med DGI + resten af EGIF-foreningerne og Fredericia Tri-klub.
År 2025 er også året, hvor vi igen begynder med et af Danmarks største stævner EGIF CUP og igen kræver det hårdt arbejde og dedikation, for at få det til at lykkedes. Derfor håber vi også at folk er mere end klar til at ville være med til at vise Erritsø frem for vores bedste side og hjælpe nogle timer til dette.
I løbet af året har vi dog også været udfordret i både at skulle kunne oprette nye hold, Det kræver meget planlægning for at få tingene til at lykkedes, så der både er baner og omklædning, samtidig med at der skal spilles kampe i både hallen, på banerne og på kunstgræsbanen. Kunstgræsbanen har vi også været lidt uheldige med, hertil sidst. Vi har desværre måtte aflyse sporadisk, grundet lidt defekt lysanlæg. Men det skulle være oppe og køre nu, til glæde for alle - i og omkring klubben.
I skrivende stund oplever vi at der er flere og flere damer, der kontakter os i forhold til at få oprettet et damehold. Så pt. går vi og overvejer om vi kan finde de nødvendige kræfter, til at kunne starte sådan et hold op. Vi håber derfor at der er nogle der går derude med de samme tanker som os og vil hjælpe os i den forbindelse.
År 2024, var også året hvor vi igen, helhjertet gik ind i et pigesamarbejde og det blev med Fredericia KFUM og ud af det sprang: Fredericia Q
Vi håber på den måde at kunne fastholde et godt tilbud til alle de piger, der gerne vil forsætte med at spille fodbold og udvikle sig.
Ydermere vil jeg gerne takke alle vores samarbejdspartnere & sponsorer for "igen" at have været med på holdet i år. En tak skal der også lyde til Fredericia Kommune, de andre EGIF foreninger, EGIF´s hovedbestyrelsen og sidst og ikke mindst Erritsø Idrætscenter
Her på falderebet vil jeg gerne ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår og det bedste til jer alle og jeres familier.
Med sportslige hilsner, fra formanden