Menu

1.holdet med sikker sejr

image
Karsten Pedersen
18. februar 2024 kl. 20:28

Søndag skulle klubbens 1.hold igen i kamp. Det var holdets anden trænings kamp. 
Denne gang mod Hospitalet FK fra Middelfart. 
Et serie 3 hold vi vidst aldrig har mødt før. Men et sympatisk bekendtskab. 
Man plejer jo at sige, at man kan trække en række fra, hvis man sammenligner Jylland og Fyn. 
Og det passede nok også meget godt. 
Vi var, pga ferie, skader og arbejde uden en håndfuld af de spillere, vi håber på kan spille en rolle i sæsonen. Men vi stillede alligevel med et udmærket hold.
Efter en lidt middelmådig start blev vi bedre og bedre i løbet af kampen. 
Og gik til pausen med 1-0 efter en sikker scoring fra Jeppe Kondrup. Og det var nogle mål for lidt.

2.halvleg igennem skabte vi mange chancer, og Hjalte Roetink med 2, Frederik Weber og Simon Juhl fik scoret på nogle af de flotte angreb, vi fik sat sammen. Gæsterne fik reduceret undervejs, så resultatet blev 5-1.
Baggrunden var måske lidt billig, især i løbet af 2.halvleg, hvor fynboerne virkede mere trætte end os. 
Men lad os nu glæde os over vores egen præstation på dagen. Og så ydmygt og realistisk erkende at der stadig er meget der kan gøres endnu bedre.
Og det har vi heldigvis en masse træninger og trænings kampe til at gøre.
Og allerede på lørdag den 24/2 skal vi på den igen, hvor vi kl.15.00 på hjemmebane tager imod Fredericia FF.
Et lokal opgør hvor intensiteten nok bliver noget større end idag.
Men det ser vi frem til.

Træner teamet
Luk