Menu

Seniorafslutning 2019

image
Karsten Pedersen
02. juli 2019 kl. 22:54

Traditionen tro blev der efter sæsonafslutning afholdt årets seniorafslutning, hvor der blandt andet skulle uddeles pokaler til årets spillere, årets kammerat samt årets træner/leder i seniorafdelingen.

Fremmødet til årets afslutning var ganske imponerende, og i alt dukkede 45 spillere, trænere og ledere op og havde en række hyggelige timer sammen.

Selvom afslutningen blev afholdt inden kvalifikationskampene til serie 2, gjorde seniorformand Karsten Pedersen status over året, der var gået.
Det seneste år havde blandt andet medført to oprykninger for klubbens tredjehold, en oprykning til klubbens andethold, to andenpladser til klubbens førstehold samt et imponerende pokaleventyr til førsteholdet. At førsteholdet så efterfølgende har kunne veksle andenpladsen i foråret til en oprykning efter to kvalifikationskampe, gør bare det hele endnu bedre.
Så alt i alt var det en meget tilfreds seniorformand, der herefter kunne gå videre med uddeling af årets hæder.

Årets spillere:
Første senior: Emil Laursen
Anden senior: Kristian Jørgensen
Tredje senior: Brian Printhans

Årets kammerat: Jesper Bager

Årets seniortræner/leder: Michael Pedersen (anden senior)

Stort tillykke til de, der på aftenen fortjent blev hædret. Samtidig skal lyde en tak til alle, der det forgangne år har været en del af seniorfodbolden i Erritsø GIF.

2024 I dag kl. 13:28
Endelig kom Erritsøs flagskib (oldboys) på græs igen Kampreferat fra kampen: Erritsø GIF 6 - 2 Seven Oaks
2024
05. april kl. 20:52 Serie 3 taber sæson premieren
2024
26. marts kl. 07:13 Serie 3 klar til sæson start
2024
25. marts kl. 07:17 Gå-fodbold starter op igen
2024
10. marts kl. 11:06 Vores U7 hold var til Fjordager Cup
Luk