Menu

Serie 3 spiller uafgjort i top brag

image
Morten Gram
28. maj 2018 kl. 06:37

Klubbens førstehold tog lørdag den 26/5 imod naboerne og det suveræne tophold Fredericia KFUM.
Gæsterne kom med max point og var selvfølgelig favorit. Vi lå nr.2, og det ville vi sådan set gøre uanset udfaldet af kampen.
Men vi var vældig opsat på og troede på vi ville vinde kampen. Vi manglede godt nok Jonas Bo Ottesen og Kasper Kjærulff, mens gæsterne var uden flere af deres bedste spillere.
Men det var stadig 2 gode hold. Der trods varmen og den hårde bane gav hinanden en spændende og intens kamp.
KFUM er fysisk stærkere end os og lagde kampen igennem et hård pres på og med enkle midler og direkte spil. Selvom det ikke var svært at forudsige, må man anerkende at det også var effektivt. Det gav bl.a en masse hjørnespark, hvor vi hver gang havde problemer.

Vi fik en lidt hård start, da Martin Jørgensen tidligt måtte udgå med en forstrækning i læggen. Han var ellers startet stærkt og hans fysik kunne vi godt have brugt. Vi måtte også skifte Daniel Jørgensen tidligt ud efter han var blevet sparket på halsen. Underligt det ikke engang gav frispark. Måske dommeren var imponeret over KFUM spilleren kunne få foden helt derop....
En energisk spillende Oscar Møberg bringer os på 1-0 på en god stikning fra Emil Laursen. Og vi kan gå til pausen med det resultat.

Vi starter 2.halvleg rigtig godt, da Mikkel Wesenberg sikkert gør det til 2-0 på en frispilning fra Rasmus Kjærulff. Desværre laver vi igen en irriterende forsvarsfejl, da det kikser med kommunikationen og en KFUM spiller smutter imellem og reducerer. Vores forsvar og målmand spillede ellers en god kamp. Som de har gjort længe. Og når vi slipper af med de store kiks, som der desværre har været nogle stykker af, bliver det rigtig godt.
Anfører Martin Mauer måtte ud med ondt i ryggen 20 minutter før tid. Og så havde vi ikke flere indskiftnings muligheder. Det var lidt bekymrende i den varme og på den hårde bane. Og med den intensitet der var i kampen. Men vi er heldigvis i en god forfatning og kommer endda på 3-1 i 85. minut ved Rasmus Kjærulff efter en frispilning af Lasse Føns.
KFUM giver dog ikke op og presser voldsomt på, og kommer bl.a til en masse hjørnespark. Og de får reduceret i det 89. minut.
Og på et af de mange hjørnespark lykkedes det dem desværre også at udligne i overtiden.

Ualmindeligt træls..!

Men vi leverer en god præstation og iflg. KFUM trænerne spillede vi også bedst.
I et opgør hvor begge hold havde store chancer udover målene. Og målt på indsats og chancer var uafgjort måske nok fair. Men på dagen er det altid svært at acceptere, at man ikke vinder med 3-1 i 85.minut.

Vi skal dog nok hurtigt komme op på hesten. Og fortsætte den gode udvikling vi er inde i.
Der er tegning til noget der kan blive endnu bedre næste sæson. Vi skal dog fortsat have fokus på den nuværende sæson, og gå efter alle de points vi kan. Også for at vise overfor os selv, at vi er stabile og tager den 2.plads vi bør kunne tage. Og det gør vi i første omgang ved at vinde den næste kamp. Ude mod Vinding Søndag kl. 14.00.

Frederik Qvist blev suverænt valgt til kampens spiller efter en storkamp på midtbanen.

Vi siger tak til de mange tilskuere.
KFUM havde også en del med. Det var med til at sætte rammen for et rigtig top- og lokal opgør.
Og det var ligeså intenst og underholdende som vi havde regnet med og lovet.

2024 23. december kl. 16:37
Glædelig jul & godt nytår Formanden har ordet....
2024
01. december kl. 09:46 U8 drenge afsted til Universal Transport / Palles Bageri CUP
2024
12. november kl. 21:32 SJOV LØRDAG d. 16.11.2024
2024
12. november kl. 21:24 ⚠️⚠️Oplysning omkring lyset på kunstgræsbanen⚠️⚠️
2024
02. november kl. 20:21 FRA TÆT PÅ OPLØSNING TIL 28 GLADE U16 DRENGE TIL FODBOLD
Luk