Menu

Nederlag i afskedskamp

image Bo Schjermer og Morten Gram
Karsten Pedersen
29. oktober 2016 kl. 22:09

Klubbens førstehold spillede i dag sæsonens sidste kamp - det var samtidig afskedskamp for trænerne Bo Schjermer og Morten Gram. Modstanderen var Gauerslund, som med en sejr kunne redde tilværelsen i serie 2, så der var lagt op til en spændende kamp på Erritsø Stadion.

Desværre endte kampen med et nederlag, idet Gauerslund kunne drage fra Erritsø med en 2-1 sejr. Første halvleg blev klart domineret af EGIF med flere gode chancer, men pausestillingen var stadig 0-0. Kort inde i anden halvleg pressede vi fortsat på mod udeholdets mål, og det resulterede i mål fra Lukas Mortensen på oplæg fra Jesper Riis. Få minutter senere gik vores målmand Jesper i stykker, og ind i buret røg Lasse Grøn. Desværre måtte Grøn af to omgange hente bolden i nettet, og efter en anden halvleg, hvor vi ikke var oppe i samme gear som i første, måtte vi gå fra banen med et nederlag.

Som nævnt var kampen afskedskamp for trænerteamet Morten Gram og Bo Schjermer. Inden sæsonstart for efterårssæsonen valgte de at sæsonen skulle være den sidste i denne omgang. En epoke, som startede i 2007, hvor Bo stod med ansvaret alene, er nu med dagens kamp sluttet. Med forskellige  forskellige medtrænere har Morten og Bo været en del af drivkraften omkring førsteholdet. Det har budt på såvel op- som nedture, men samlet set har det været en fornøjelse at følge arbejdet gennem alle disse år. Morten Gram og Bo SchjermerBo Schjermer og Morten Gram

En stor tak fra klubben skal lyde til Bo Schjermer og Morten Gram for deres engagement og indsats gennem årene. Vi ser frem til fortsat at kunne byde jer velkommen på klubbens anlæg og håber fortsat at kunne nyde godt af jeres indsats fremover.

Morten skal i fremtiden være ungdomstræner, hvor han sammen med Kim Stewen skal stå for klubbens U16 hold.  Bo Schjermer holder pause fra fodbolden i foråret, idet han som deltager på sommerens tur med Team Rynkeby mod Paris har rigeligt at se til med træning på cyklen.

Fra den kommende sæson står Ian Højgaard i spidsen for holdet. Vi ser meget frem til samarbejdet og vil sammen med Ian i den nærmeste fremtid begynde at planlægge opstarten for den kommende sæson. En sæsonopstart, som blandt andet byder på træning og kampe på vores egen kunstgræsbane, hvilket gerne skulle være med til at kunne opretholde et højt træningsniveau.

2024 14. april kl. 11:08
Serie 3 taber fortjent 1. holdets tredje turneringskamp i år, gik ikke som forventet. Læs mere her:
2024
26. marts kl. 07:13 Serie 3 klar til sæson start
2024
25. marts kl. 07:17 Gå-fodbold starter op igen
2024
10. marts kl. 11:06 Vores U7 hold var til Fjordager Cup
2024
04. marts kl. 17:29 Copa 71
Luk