Menu

Serie 3 videre i Pokalen

image
Karsten Pedersen
02. maj 2024 kl. 19:42
Endelig noget succes.

Vi har fået en elendig start på turnering med blot 1 point i de 5 første kampe. Især de 2 seneste med nederlag på 0-7 og 0-9 har været slemme. Så slemme at skribenten har undladt at skrive noget om det. For ikke at skulle få en depression undervejs. Det eneste der er værd at nævne er debut til Carl Skovgård og Karl Frøkjær. Så ikke mere om det.

Men tirsdag den 30/4 skulle vi så spille første kamp i Pokal turneringen, da vi skulle en tur til Stensballe. Som også spiller i Serie 3. Og se om vi kunne rejse os, og vende modgang til noget medgang. 
Og finde inspiration i Friedrich Nietzsche`s berømte ord  "det der ikke slår os ihjel, gør os stærkere".
Om det var præstationer der har været tæt på at slå os ihjel i fodboldmæssig forstand, der gjorde os stærkere, eller fordi vi stillede med et rigtig godt hold, der gjorde udslaget, ved jeg ikke. Nok mest det sidste.
Fordi vi spillede en rigtig flot kamp. Mod et udmærket Stensballe hold.
Der blev endelig forsvaret helhjertet og alle fightede for det. Og netop derfor var der en base, hvorfra vi også kunne spille godt fremad banen.
Vi kom foran ved Simon Juhl efter et fremragende angreb. Stensballe havde en god og hurtig offensiv, som udfordrede og pressede os gennem hele kampen, og de fik også udlignet. Vi kom foran da Hjalte Heanel headede et hjørnespark i kassen. Derefter var der nogle gule, bl.a. til vores anfører Simon Rasmussen. I den periode fik hjemmeholdet igen udlignet. I slutningen var vi tættest på at afgøre det, men det sluttede uafgjort. Og vi måtte i straffesparks konkurrence.
Her lagde 2.holds træner/målmand Søren Darling ud med at redde de 2 første forsøg, og lagde grunden til succes. Jeppe Kondrup, Hjalte Feddersen og Hjalte Roeting scorede. Adnan Hrvat ramte overliggeren. Men Kasper Krogh kunne afgøre det på sidste spark. Og det gjorde han så. 
Hvilket naturligvis udløste jubel og bare rigtig godt humør. Men det gode humør var der nu gennem hele kampen, pga det gode spil og den engagerede indsats fra alle.
Jeppe Kondrup blev Kampens Spiller efter en flot kamp på den defensive midtbane. Tæt forfulgt i afstemningen af Hjalte Feddersen og Søren Darling. 
På en dag hvor mange havde fortjent en masse stemmer.

Nu gælder det så om at følge op på det. Og prøve at komme igang i turneringen
Og vise at der er mere i os end vi har vist hidtil.
Og det bliver så på lørdag den 4/5 hvor vi tager imod Christiansfeld. Med kamp start 12.30.
Så kom op og se om drengene ikke kan spille rigtig en god kamp igen.

Træner Teamet
Luk