Menu

Serie 2 vinder svær udekamp

image
Morten Gram
02. september 2020 kl. 20:47

Tirsdag aften tog klubbens førstehold en tur til Vejle.

 

Modstanderen var Vejle Boldklub. Hjemmeholdet lå før kampen nr. 2, og havde imponeret med nogle store sejre og var rækkens mest scorende. Så vi vidste det blev en svær opgave. Vi var kun 13, da vi fik et sent afbud. Og havde i forvejen afbud fra bl.a. Kevin Printtans og Jimmi Pedersen og begge vores sædvanlige målmænd, Frederik Jochumsen og Niklas Gisler.

Men vi har heldigvis mange gode spillere og med Jesper Thrane på mål i stedet for som en del af trænerteamet, stillede vi op med et kompetent hold.

 

VB spiller en meget offensiv 3-5-2 opstilling, og de kan med teknisk gode spillere lægge et tungt pres. Vi var dog forberedt på det. Og efter en lidt famlende start, fik vi rimelig styr på det. Og havde også gode perioder med bolden og var farlige i omstillinger.

Patrick Nyborg bragte os foran på et fremragende placeret langskud. VB udligner i en intens 1.halvleg inden vi går til pausen.

Vi skifter Mikkel Schwabe ind til 2.halvleg. Og det skulle vise sig at være en rigtig god indskiftning. Han har næstsidste fod på vores 2 næste mål. Begge sat ind af Patrick. Og midt i 2.halvleg har vi en overraskende 3-1 føring. VB forsøger at lægge et voldsomt pres på os. Og vi er nødt til at løbe og kæmpe ekstra hårdt.

Og det gør alle mand så også.

Thrane har nogle gode redninger, og alle kæmper for at få clearet de mange indlæg der kommer.

I 80. minut får Patrick gult kort. Og VB reducerer indenfor de næste minutter. VB fik nok en hjælpende hånd, da også Markus Jørgensen får gult kort 5 minutter før tid. Så vi var 9 mod 11 de sidste minutter. Patrick får ikke lov at komme ind, selvom dommeren fandt 5 minutters ekstra tid. Det er nok bare mig, der ikke kender reglerne...

Men spillerne nægtede at slippe sejren. Bl.a. på en akrobatisk redning på stregen af Mikkel Marcher. Og vi har endda et par store kontra chancer, som kunne lukke kampen. Det ender 3-2, og der var kæmpe jubel. Hos os. Ikke så meget hos VB..

 

Kampens Spiller blev 3-måls skytten Patrick Nyborg. Men på en dag hvor alle løftede i flok, bør udover de ovennævnte også fremhæves Jonas Bo Ottesen og Brian Printtans, som lige gav den lidt ekstra.

 

Vi er nu nr. 3. Et point efter Ammitsbøl på 2.pladsen. Og det er jo godt nok.

Men vi er også kun 3 points fra 3.sidtse pladsen, som betyder nedryknings kval kamp. På den plads ligger Vejle FC.

Og det er netop vores næste modstander. Hjemme på Erritsø Stadion lørdag den 5/9. Kl.15.00.

Så kig op til hvad der sikkert bliver et voldsomt intenst opgør.

Luk