Menu

Serie 3 vinder topkamp

image
Morten Gram
06. maj 2019 kl. 08:47

Lørdag en 4/5 skulle klubbens bedte hold ud i en rigtig topkamp, da Øster Starup kom på besøg.

Før dagens kamp havde vi begge max point for de 5 første kamp. Øster Starup med imponerende 21-0 i målscore, vi med 16-1.

 

Jeg har før meldt at vi har rækkens bedste og bredeste trup.

Men også den mest skrøbelige...

Vi var ramt af absurd mange skader og afbud. Ikke færre end 5 mand var skadet, heriblandt flere af vores største profiler. Læg dertil 2 afbud og 1 syg og vi var 12 tilbage fra vores faste trup.

Vi fik så Christoffer Svensson  med fra 2.holdet. Og efter at have været omkring det meste af 2.-3.holdet fik vi fat i vores tidligere topscorer Lasse Føns, som bor i Århus.

Det var en god ide..

 

Og pga den gode og brede trup stillede vi stadig med et godt hold. 

Hvis der før kampen var frygt for at vores mandskabs situation skulle gå ud over præstationen, blev den i den grad gjort til skamme.

Vi var fuldstændig dominerende. Og med et meget stærkt spillende centerforsvar med Ardit Rama og Casper Deleuran fik Øster Starup ikke én eneste reel chance hele kampen.

Vi var dog ikke helt så effektive i vores chance udnyttelse, så der stod 0-0 længe.

Men en veloplagt Oscar Møberg bragte os foran kort før pausen. Kort ind i 2.halvleg skiftede vi så den tidligere måltyv Lasse Føns ind. Og han svigtede ikke vores forventninger. Men afgjorde kampen med sit mål til 2-0.

Vi havde en del gode muligheder for at score yderligere, men det blev ved 2-0.

 

Kampens Spiller blev en suverænt spillende Ardit Rama. Men Oscar Møberg fik også fortjent en masse stemmer.

 

Vi er nu alene i front.

3 points foran Øster Starup. Og 6 foran Vinding.

 

Kampen viste nok også at Vinding stadig reelt er vores værste konkurrent til 1.pladsen. Øster Starup er et hårdt arbejdende og faktisk også et sympatisk hold, men mangler nogle kvaliteter for at kunne spille med om 1.pladsen over en hel sæson.

 

Vi møder Vinding hjemme Søndag den 19/5.

Men inden den kamp spiller vi mod KB. På søndag den 12/5. KL 15.00. Også hjemme.

Og den kamp SKAL vi også vinde. Der er ikke råd til at sætte points til.

 

Så kom op og se om vi kan tage 7 ud af 7.

 

2024 26. marts kl. 07:13
Serie 3 klar til sæson start Serie 3 klar til sæson start - sådan da
2024
02. marts kl. 16:21 EGIF FODBOLD var medarrangør ved Royal Run-træning i marts
2024
29. februar kl. 06:00 EGIF’s lederpris 2024
2024
25. februar kl. 11:24 1.holdet taber fortjent
2024
23. februar kl. 13:31 Generalforsamling for 2023
Luk