Menu

Serie 3 åbner sæsonen på hjemmebane, Påskemandag

image
Morten Gram
30. marts 2018 kl. 11:27

Serie 3 åbner sæsonen på hjemmebane Påskemandag.

Det er nu godt 9 uger siden, at vi havde første træningspas, og efter træningskampene glæder vi os til det, som drejer sig om - at spille om point.

 

Og det gør vi Påskemandag hjemme mod BPI - Kl.15.00 på kunstgræsbanen.

 

I vinterpausen er der sket lidt på spillerfronten. To af vores rutinerede spillere Jimmi Petersen og Lars Andersen har besluttet at trappe ned. Stor tak til dem for mange kampe på klubbens førstehold!

Dem kommer vi selvfølgelig til at savne. Lars er heldigvis ikke længere væk, end han var med i sidste træningskamp.

Vi får desværre heller ikke glæde af Anders Ole Kofoed her i foråret, da han er blevet opereret i den ene hånd. Frederik Laursen er taget ud i den store verden, så ham har vi først tilbage i de sidste kampe her i foråret.

Vi kan til gengæld glæde os over tilgang fra Patrick Madsen og Mikkel Marcher. Samtidig er Martin Mauer Holm tilbage fra sin korsbåndsskade, og Rasmus Kjærulff er tilbage fra udlandsrejse. Det er 4 rigtig dygtige spillere og en klar forstærkning af holdet.

Sammen med vores andre dygtige spillere, så har vi et rigtig godt spillende hold. Det har vi også set i træningskampene, hvor vi har skabt rigtig mange målchancer. Vi havde et ungt hold i efteråret, og det er blevet endnu yngre, så vores gennemsnitsalder er nu på 18 år. Med så ungt et hold er der også et stort udviklingspotentiale. Og vi glæder os over, at vi ser spillerne udvikler sig.

Premiere modstanderne BPI er tilbage i serie 3 efter et år i serie 4, og det er et af de mange lokalopgør.

Vi vandt en træningskamp mod dem i februar, men med et par af deres offensiv profiler tilbage skal vi være helt klar til dagens kamp, som sagtens kan udvikle sig til en premierekamp med mange mål.

 Vi satser på at komme godt fra start, men vi ved også at træningskampe og turneringkampe er to helt forskellige ting.

  

Erik Paulin/Morten Gram

2024 21. april kl. 17:20
Rock under broen, som hjælper Vil du med til RUB gratis? Så læs med her
2024
11. april kl. 22:04 Hvorfor deltage i et internt trænerkursus?
2024
08. april kl. 18:13 U11 + U12 pigerne afsted til nyt pigestævne
2024
07. april kl. 20:14 Serie 3 skuffer i nullert
2024
05. april kl. 20:52 Serie 3 taber sæson premieren
Luk