Menu

Her er alt du bør vide før sæsonstarten

image
10. august 2018 kl. 11:41

Inden du læser hele teksten her, nedenunder, så er der et link til dig, der træner børne/ungdoms fodbold her: Børnefodbold efterår 2018



HER ER ALT DU BØR VIDE FØR SÆSONSTARTEN

 

Væsentlige regler, vejledninger til særlige situationer samt en liste med gratis værktøjer. Her får du det store overblik før sæsonstarten.



Enkelte hold har allerede taget hul på efterårssæsonen, men langt de fleste har deres første 11-mandskamp i den kommende sæson til gode. For at hjælpe dig med at blive klar, inden det går løs, har vi samlet en række af de vigtigste informationer her.

Du finder nødvendig viden om væsentlige regler, vejledninger til særlige situationer samt en liste med gratis værktøjer, der kan gøre både træning og kamp nemmere og sjovere.



Nye spillere?
Det er vigtigt, at din klub husker at indhente spillercertifikater på nye spillere. Spillercertifikater indhentes digitalt, men hvordan skal man gøre og hvad skal man være opmærksom på? 

Få en guide her
Bemærk, at spillererklæringer er udgået

Har I fået spillere fra udlandet?
Hvis I har fået nye spillere, og de er fra udlandet, så er det et helt særligt skema, du skal udfylde, for at få spillertilladelsen i hus. 

Det er naturligvis et onlineskema - og det bliver sendt til DBU i Brøndby, som vil give jer besked, når spilletilladelsen er i hus.

Skal I udfylde holdkort?
I de fleste af DBU Jylland rækker skal der udfyldes holdkort inden en kamp. Det er heldigvis ganske hurtigt og simpelt, og kan f.eks. klares med mobiltelefonen. Husk, det skal udfyldes inden kampstart og det er fra U13 og opefter!

Vi har oprettet et helt tema omkring holdkort, så du ikke er i tvivl, når første kamp bliver fløjtet i gang.

Husk at indberette resultater
Når I har spillet en hjemmekamp i DBU Jyllands turnering, skal resultatet indberettes. Ligesom det er tilfældet med holdkortet er det dog ganske simpelt – og meget hurtigt – at gøre. Husk, det skal indberettes fra U8 og opefter!

Her kan du se de forskellige muligheder for at indberette resultatet

Ansøgning om brug af for gamle spillere
Har I behov for at benytte spillere, som ikke opfylder aldersgrænserne i en bestemt årgang? Så kan det i nogle tilfælde være en god idé at ansøge om spillerdispensation.

Her kan du finde ansøgningsskemaet

Ansøgning om supplerende spilletilladelse
En klub kan ansøge om tilladelse til at benytte en børne- eller ungdomsspiller fra en anden klub, såfremt særlige forhold gør det aktuelt. Det kan være et efterskoleophold, en skilsmisse eller noget helt tredje. 

Du kan læse mere om supplerende spilletilladelser i Turneringsreglementets paragraf 13.4. 
Her kan du ansøge om supplerende spilletilladelse

Må du bruge en spiller efter sommerpausen?
Så længe en spiller stadig tørner ud for samme klub, skal spilleren ”spilles fri” af det hold, som han/hun senest har spillet på. Det gælder også, selv om der er tale om to forskellige turneringshalvdele.

Pas på karantænedagene
Selv om det efterhånden er nogle måneder siden, at der sidst blev spillet fodbold i DBU Jyllands centrale 11:11-turnering, så er det vigtigt at huske på, om nogle af holdets spillere evt. har uafviklede karantænedage fra efterårssæsonen. 

Læs mere her



Lukket bane?

Er banen lukket, er dialog mellem klubberne vigtig. Få et par gode råd hereller læs om reglerne for aflysning her.

Akut aflysning af en kamp?
Hvis I får brug for at aflyse en kamp med kort varsel, så skal I huske at kontakte DBU Jyllands dommervagt.

Så vil I ofte kunne undgå at betale dommerhonoraret. Og ikke mindre vigtigt: to andre hold kan få glæde af dommeren den dag.

Bemærk i øvrigt, at der findes helt fast regler omkring, hvordan man ændrer et spilletidspunkt. Det kan du læse meget mere om her.

I øvrigt er der her nogle retningslinjer at gå ud fra, hvis dommeren ikke er mødt. Dem kan du få overblik over her.



Kampklar

DBU Jylland kan i øvrigt tilbyde en række IT-redskaber til de jyske fodboldtrænere. F.eks. KampKlar, som er et fremragende holdværktøj, som kan give hele truppen fuldstændig styr på sæsonens mange aktiviteter. KampKlar er integreret i DBU Fodbold-app'en. Få styr på dit hold med KampKlar.
Vi tilbyder desudenet gratis kursus i brugen af KampKlar for alle klubbens trænere.

Gratis træningsøvelser
Du kan også hente inspiration til træningen i Øvelsesbanken, hvor vi har samlet 300 øvelser. Du kan sammensætte dine egne træninger med øvelserne. Find Øvelsesbanken lige her – ligesom du i øvrigt også kan finde den i vores Fodbold-app.

Fodbold-app
I Fodbold-app'en kan du bl.a. se kampprogrammer, stillinger, resultater. Men app'en er meget mere end det. Du kan bruge den som GPS-vejviser, til at abonnere på resultater fra alle dine favoritpuljer, abonnere på kampændringer og udfylde holdkort. Holdværktøjet Kampklar er en integreret del af fodbold-app'en og kan f.eks. påminde spillerne om næste træning eller kamp. Det nye Fodboldpas ligger også i DBU's Fodbold-app, ligesom du kan holde dig opdateret på de friskeste nyheder fra lokalunioner. Fodbold-app'en kan hentes kvit og frit på Google Play og App Store.



Få overblikket

Smid denne side ind som en af favoritterne i din webbrowser. Her finder du næsten alle de foranstående links samt en hel masse andet. DBU Jylland turneringer fra A til Å

Vigtige ændringer til sæsonstarten
» Fodboldloven er blevet opdateret med enkelte ændringer, læs dem her.
» U13 Drenge-strukturen er blevet ændret, ligesom turneringen for U17 og U19 Drenge har fået et eftersyn.
» U16 og U18 Piger samt Kvindesenior skal spille med boldstr. 5 uden dispensationsmulighed for mindre og lettere bold.

Fodboldpas skal aktiveres af alle spillere
Et aktivt Fodboldpas er fra efterårets start obligatorisk for at være spilleberettiget og kunne komme på holdkort. Fodboldpasset kan ret enkelt aktiveres fra DBU's Fodbold-app, den nye spiller-app Driblr eller fra PC via Mit DBU. Del gerne denne mini-guide med dine spillere via Facebook. Er der brug for hjælp, sidder vi klar ved supporttelefonen på 4737 4000.
Fodboldpasset er bl.a. indført for at hjælpe klubberne med at overholde EU's nye Databeskyttelsesforordning (GDPR) - se meget mere om Fodboldpas her.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte DBU Jyllands turneringsafdeling på telefon 8939 9979 eller mail info@dbujylland.dk.
2024 14. april kl. 11:08
Serie 3 taber fortjent 1. holdets tredje turneringskamp i år, gik ikke som forventet. Læs mere her:
2024
26. marts kl. 07:13 Serie 3 klar til sæson start
2024
25. marts kl. 07:17 Gå-fodbold starter op igen
2024
10. marts kl. 11:06 Vores U7 hold var til Fjordager Cup
2024
04. marts kl. 17:29 Copa 71
Luk