Menu

Serie 2 klarede den

image
Morten Gram
23. oktober 2016 kl. 22:28

Serie 2 klarede den.

 

Klubbens bedste hold har i det meste af sæsonen ligget lige under eller over nedrykningsstregen.

Der er dog kommet en del points på kontoen de sidste uger, mod hold fra den bedste halvdel. 

Og da vi i lørdags tog til Bredballe for at møde rækken nummer sidst, var situationen så gunstig, at vi med en sejr over det allerede nedrykkede bundhold kunne sikre os Serie 2 status til næste sæson. Hvis altså enten Hover eller Gauerslund tabte. Hvilket de begge gjorde kort før vi gik på banen i Bredballe.

Og så var det jo "bare" at vinde. Ligesom da vi mødte dem hjemme. Og tabte 4-1...

 

Det var dog ikke et ret godt hjemmehold vi mødte.

Deres niveau svarede til deres placering og pointhøst (4 point..). Vi kunne da også uden de store problemer skabe chancer på samlebånd.

Men.

Mange har sikkert efter en kamp kunnet snakke om manglende udnyttelse af chancer. Men hvis vi havde filmet alle de KÆMPE chancer vi svinede væk, ville man tro det var fra samtlige kampe på en sæson...

Og så risikerer man jo at få problemer.

Og vi kom da også bagud. På et afrettet langskud.

Derefter får Lasse Føns, Rasmus Andersen og Lukas Mortensen scoret.

Og for at gøre det kort så burde vi have gjort det til mindst 8-1, inden Bredballe reducerer. Og der når at blive nerver på. Men vi vinder 3-2. Og kunne glæde os over vi inden sidste kamp er sikret.

Dennis Madsen blev suverænt valgt til Kampens Spiller.

 

Vi har derfor ikke noget på spil, når vi på lørdag den 29/10 kl. 13.30 spiller årets sidste kamp hjemme mod Gauerslund. Måske har gæsterne noget at spille for. Afhængig af deres udsatte kamp mod Hover tirsdag inden.

Vi håber vejret er godt, så mange kommer og kigger.

 

Morten Gram

2024 14. april kl. 11:08
Serie 3 taber fortjent 1. holdets tredje turneringskamp i år, gik ikke som forventet. Læs mere her:
2024
26. marts kl. 07:13 Serie 3 klar til sæson start
2024
25. marts kl. 07:17 Gå-fodbold starter op igen
2024
10. marts kl. 11:06 Vores U7 hold var til Fjordager Cup
2024
04. marts kl. 17:29 Copa 71
Luk